De etniske minoriteter i Burma frygter, at styret kun løsner grebet om befolkningen for at få det internationale samfund til at hæve sine sanktioner. Regeringen er ikke reelt interesseret i at løse konflikterne med landets mindretal, mener de.
Det har jeg skrevet en artikel om til RÆSON – Danmarks internationale nyhedsmagasin. Historien er baseret på interviews med nogle af de mennesker, jeg mødte under min rejse til Burma i marts 2012.
Posted in Burma/Myanmar
Frivilligt arbejde giver mening! Det er så simpelt, men i weekenden gav det særligt god mening. Jeg var tovholder på De grønne pigespejderes Ungdomsdelegeretmøde. Hos De grønne pigespejdere er der allerede 16 års valgret, så ungdomsdelegeretmødets formål var at motivere de piger, der er på vej til at blive 16, til at deltage og blande sig i det politiske liv.
Fra fredag til søndag havde jeg fornøjelse af ni piger i alderen 12-15 år (og en enkelt 16-årig). Vi deltog i en stor del af De grønne pigespejderes ordinære delegeretmøde. Pigerne sad samlet ved deres eget bord, de havde deres egne stemmesedler, og de blandede sig i debatterne om korpsets strategi, fremtid og arbejdsplan.
Undervejs så vi den prisbelønnede, kinesiske dokumentar Please, Vote For Me om tre 8-åriges kamp for at blive valgt til klassens duks. Amerikansk valgkamp er vand ved siden af! Vi havde også besøg af et rådsmedlem fra Ny-Dansk Ungdomsråd. En supersej, ung kvinde med afghanske rødder – tal om en rollemodel, der satte tanker i gang hos pigerne.
Og så lavede de selvfølgelig deres egne input til De grønne pigespejderes nye Hovedbestyrelse. Fire konkrete ideer til, hvordan korpset kan blive bedre til at tiltrække og fastholde unge. Ideerne spændte fra actionture med rapelling og faldskærmsudspring til en selvstændig ungdomsbestyrelse for medlemmer under 16 år. De blev først præsenteret som posters for delegeretmødets 200 deltagere og siden overrakt til den nyvalgte Hovedbestyrelse.
Præcis som med turen til Thailand i efteråret er det en særlig fornøjelse at lave frivilligt arbejde med og for unge. Jeg elsker deres gåpåmod og de ting, de undrer sig over, og som vi andre for længst har taget for givet. Jeg elsker, at de drømmer store drømme, og at de tror på, at det ikke bare betaler sig, men også er helt nødvendigt at kæmpe for en bedre verden. Både den store og den nære.
Derfor siger jeg altid ja til den type opgaver, selvom tiden er knap, og hverdagen allerede er fyldt til bristepunktet. Jeg ved, at jeg får meget mere med derfra, end jeg har givet, og at deres entusiasme vil sidde i kroppen lang tid efter – og det er løn nok i sig selv.
Posted in Frivilligt arbejde
Med et journalistlegat fra Folkekirkens Nødhjælp har jeg tilbragt to uger i hhv. Burmas hovedstad Yangon, Karenstaten og grænselandet mellem Thailand og Burma. Lige nu er landet på alle læber, fordi det ser ud til, at militærstyret langsomt løsner grebet om befolkningen. Stemningen er positiv i Yangon. I Karenstaten, som netop har underskrevet en fredsaftale med styret , er folk mere tilbageholdende. Det tager tid at genopbygge gensidig tillid efter 60 års væbnet kamp for ret til selvbestemmelse.
Tankstationer er der ikke mange af uden for hovedstaden. Benzin købes i stedet på en liters flasker ved små boder langs vejene. Lige til at hælde på motorcyklen.
Det har været en helt fantastisk tur, hvor jeg har fået lov til at møde de mest utrolige mennesker. Jeg har skrevet et blogindlæg om rejsen både fra Yangon og fra Karenstaten. Der er også et indlæg til børn. Derudover skriver jeg artikler til SCENARIO, RÆSON, Kristeligt Dagblad, Weekendavisen, De grønne pigespejdere, Operation Dagsværk og Folkekirkens Nødhjælp.
Pigepopbandet Me N Ma er lige nu på alles læber. Jeg tilbragte en eftermiddag med dem. Musikken kan du høre ved at klikke på billedet.
Wordle.net scanner dit website i løbet af få sekunder og samler de mest brugte ord i en word cloud. Genialt, hvis du vil give andre et visuelt indtryk af, hvem du er, og hvad du laver.
Posted in Ikke kategoriseret
I juni 2011 og igen i oktober 2011 besøgte jeg et skoleprojekt, der støtter uddannelsen af børn og unge i et af de områder af Burma, der gennem 50 år har været plaget af kampe mellem militærjuntaen og den karenske oprørsbevægelse, som ønsker selvstyre.
Børnene bor med deres familier i små landsbyer i bjergrige områder uden infrastruktur og elektricitet, og mange børn har prøvet at flygte med deres familier ud i junglen, når militærjuntaen angriber og brænder byerne ned til grunden.
Skolepakkerne med papir og blyanter til børnene og kridt og undervisningsmaterialer til lærerne sejles over Salweenfloden til Burma, hvor frivillige karenere til fods transporterer materialerne ud til landsbyerne. Fordelingen af materialerne tager typisk en uge og er forbundet med stor fare for de frivillige, der risikerer at blive fanget i kampene eller at træde på de landminer, som begge parter har strøget med rund hånd ud over Karenstaten.
Projektet er børnenes eneste mulighed for at få basal skolegang og forhåbentlig på sigt en uddannelse.
Under begge besøg har jeg haft mulighed for at interviewe karenske børn og unge og hører deres fortællinger om et liv og hverdag. Hver eneste historie er fyldt med sorg og overgreb, men også med store håb for fremtiden.
I januar 2012 rejser jeg igen på researchtur til Thailand. Denne gang til grænsebyen Mae Sot. Her skal jeg bl.a. interviewe nogle af de tusindvis af burmesiske børn og unge og familier, der bor i kæmpestore flygtningelejre uden for Mae Sot. Mennesker, som både håber på og frygter for den dag, de skal vende tilbage til Burma.
Posted in Ikke kategoriseret
Åh, hvor har jeg skrevet små litterære tekster (nogle ville måske kalde dem noveller eller kortprosa) i mange år. Til mig selv og helt uden publikum forstås. Men i november 2011 sprang jeg ud. Så at sige. Jeg fik mulighed for at blive medlem af en etableret skrivegruppe, og jeg sendte for første gang en novelle ind til en konkurrence udskrevet af Kort & Godt og Novelleforlaget.
Min novelle, Mortens værelse, blev udvalgt sammen med 24 andre blandt i alt 800 indsendte noveller. En meget stort sejr – og en cadeau til fortællingen om kærlighed, der ikke vil lykkedes.
Posted in Ikke kategoriseret
I juli 2011 vandt jeg Informations kronikkonkurrence med kronikken Mit særligt talentfulde barns fulde potentiale, som handler om, hvad moderne familier mener om børn og præstationer – og om, hvordan vi så rent faktisk opdrager vores børn. Du kan læse kronikken her
Posted in Ikke kategoriseret
Mød mig på bloggen
