I Bangladesh skamferer syreangreb hvert år kvinder og børn til ukendelighed. Ofrene er bogstavelig talt brændemærket for livet. Fotograf Ken Hermann og videojournalist Tai Klan viser med en ny udstilling, at der bag de maltrakterede ansigter gemmer sig en styrke og et mod til at rejse sig på ny
Hendes alvorlige øjne fortæller historien bedre end det næsten undseelige arvæv ved venstre mundvig. For Popy Rani Das er ikke som de fleste andre unge jævnaldrende kvinder i Bangladesh. Bare 22 år gammel ændrede hendes liv sig for altid, da hun en nat bad sin mand hente hende et glas vand.
Da de blev gift året forinden, havde han forlangt at få Popys mors opsparing udbetalt som brudeafgift, og efterfølgende havde han igen og igen presset på for at få både penge og guld ud af moren. Familien havde ingen penge og i stedet tog volden til i Popys ægteskab. Den nat, da hun bad om vand at drikke, kulminerede hendes livs mareridt, da hendes mand som hævn for de penge, familien ikke havde, rakte sin unge hustru et glas syre i stedet for vand. I dag er det kun det lille ar, som en dråbe syre ætsede ind i huden i Popys mundvig, der afslører, at hendes liv for altid blev forandret den nat. Hendes indre organer er ødelagte, og hun får mad gennem en sonde.
Styrken til at finde nye drømme og håb
For de fleste andre kvinder – og mænd – der udsættes for syreangreb i Bangladesh, forvandles drømme og håb for fremtiden sig på et splitsekund. For de medicinsk behandlinger og smertefulde operationer er kostbare, ikke mindst fordi der ofte er tale om ofre, som kommer fra den fattigste del af befolkningen. Og samtidig er de bogstavelig talt brændemærket for livet, og det kræver en helt særlig styrke at rejse sig igen.
Den styrke har Umma Aysha Siddike Nila. Hun var stadig teenager, da hendes 20 år ældre mand overhældte hendes ansigt med syre, fordi hun ikke ville rejse med ham til Saudi Arabien. Syren har trukket uigenkaldelige spor henover hendes smukke ansigt og for altid lagt låg på drømmen om at leve som skuespiller og danser. ”Jeg har ikke noget at skjule. Jeg ser på mig selv og elsker mig selv for den, jeg er blevet på trods af det, jeg har været udsat for,” siger hun i dag, om den kvinde, hun hver dag møder i spejlet.
Nila nægter at lade sit maltrakterede ansigt være en hindring for at skabe en fremtid for sig selv. Derfor er hun gået i gang med en uddannelse, samtidig med at hun har viet sit liv til at støtte for andre syreofre i hendes lokalområdet. Det er hendes bidrag i kampen mod at begrænse antallet af syreangreb i Bangladesh.
Flest syreangreb mod kvinder og børn
Siden 1999 er mere end 3.100 mennesker i Bangladesh blevet vansiret af syre. Sidste år blev der registreret 71 tilfælde, for 10 år siden var tallet syv gange højere. Langt de fleste ofre er unge kvinder under 35, der bliver skamferet af mænd, de allerede kender. Typisk er angrebet motiveret af mistanke om utroskab, afvisning af tilnærmelser og ægteskab, krav om større medgift og stridigheder om jord. En fjerdedel af ofrene er børn, der bliver ramt syren, fordi de sover eller står sammen med deres mødre, når de bliver angrebet.
Om fotoserien og dokumentarfilmen
Den prisvindende fotograf Ken Hermann og videojournalist Tai Klan besøgte i foråret 2013 Bangladesh. Deres projekt udfordrer de gængse chokbilleder af syreofre.
”Vi har ønsket at skabe et billedunivers, der i højere grad lægger vægt på æstetikken i ofrenes ansigter i stedet for blot at udstille dem som freaks. Ménene efter syreangreb skaber ofte en stærk reaktion hos tilskuerne, så for os var det vigtigt at vise mennesket bag – og fremhæve den skønhed man stadig fornemmer på trods af arrene,” siger fotograf Ken Hermann.
Se projektet under Copenhagen Photo Festival 2013
Fotoserien og dokumentarfilmen udstilles i Kødbyen i forbindelse med Copenhagen Photo Festival fra den 6. – 16. juni 2013.
Fotos: Ken Hermann
Film: Tai Klan
Tekst: Suzette Frovin
I løbet af 2012 har jeg besøgt 18 biblioteker på Sjælland (Hej DSB, du skylder en omgang).
