Udstilling: Survivors

I Bangladesh skamferer syreangreb hvert år kvinder og børn til ukendelighed. Ofrene er bogstavelig talt brændemærket for livet. Fotograf Ken Hermann og videojournalist Tai Klan viser med en ny udstilling, at der bag de maltrakterede ansigter gemmer sig en styrke og et mod til at rejse sig på ny

Hendes alvorlige øjne fortæller historien bedre end det næsten undseelige arvæv ved venstre mundvig.  For Popy Rani Das er ikke som de fleste andre unge jævnaldrende kvinder i Bangladesh. Bare 22 år gammel ændrede hendes liv sig for altid, da hun en nat bad sin mand hente hende et glas vand.

Acid Victim 2

Da de blev gift året forinden, havde han forlangt at få Popys mors opsparing udbetalt som brudeafgift, og efterfølgende havde han igen og igen presset på for at få både penge og guld ud af moren. Familien havde ingen penge og i stedet tog volden til i Popys ægteskab. Den nat, da hun bad om vand at drikke, kulminerede hendes livs mareridt, da hendes mand som hævn for de penge, familien ikke havde, rakte sin unge hustru et glas syre i stedet for vand. I dag er det kun det lille ar, som en dråbe syre ætsede ind i huden i Popys mundvig, der afslører, at hendes liv for altid blev forandret den nat. Hendes indre organer er ødelagte, og hun får mad gennem en sonde.

Styrken til at finde nye drømme og håb
For de fleste andre kvinder – og mænd – der udsættes for syreangreb i Bangladesh, forvandles drømme og håb for fremtiden sig på et splitsekund. For de medicinsk behandlinger og smertefulde operationer er kostbare, ikke mindst fordi der ofte er tale om ofre, som kommer fra den fattigste del af befolkningen. Og samtidig er de bogstavelig talt brændemærket for livet, og det kræver en helt særlig styrke at rejse sig igen.

Acid Victim

Den styrke har Umma Aysha Siddike Nila. Hun var stadig teenager, da hendes 20 år ældre mand overhældte hendes ansigt med syre, fordi hun ikke ville rejse med ham til Saudi Arabien. Syren har trukket uigenkaldelige spor henover hendes smukke ansigt og for altid lagt låg på drømmen om at leve som skuespiller og danser. ”Jeg har ikke noget at skjule. Jeg ser på mig selv og elsker mig selv for den, jeg er blevet på trods af det, jeg har været udsat for,” siger hun i dag, om den kvinde, hun hver dag møder i spejlet.

Nila nægter at lade sit maltrakterede ansigt være en hindring for at skabe en fremtid for sig selv. Derfor er hun gået i gang med en uddannelse, samtidig med at hun har viet sit liv til at støtte for andre syreofre i hendes lokalområdet. Det er hendes bidrag i kampen mod at begrænse antallet af syreangreb i Bangladesh.

Flest syreangreb mod kvinder og børn
Siden 1999 er mere end 3.100 mennesker i Bangladesh blevet vansiret af syre. Sidste år blev der registreret 71 tilfælde, for 10 år siden var tallet syv gange højere. Langt de fleste ofre er unge kvinder under 35, der bliver skamferet af mænd, de allerede kender. Typisk er angrebet motiveret af mistanke om utroskab, afvisning af tilnærmelser og ægteskab, krav om større medgift og stridigheder om jord. En fjerdedel af ofrene er børn, der bliver ramt syren, fordi de sover eller står sammen med deres mødre, når de bliver angrebet.

Om fotoserien og dokumentarfilmen
Den prisvindende fotograf Ken Hermann og videojournalist Tai Klan besøgte i foråret 2013 Bangladesh. Deres projekt udfordrer de gængse chokbilleder af syreofre.

”Vi har ønsket at skabe et billedunivers, der i højere grad lægger vægt på æstetikken i ofrenes ansigter i stedet for blot at udstille dem som freaks. Ménene efter syreangreb skaber ofte en stærk reaktion hos tilskuerne, så for os var det vigtigt at vise mennesket bag – og fremhæve den skønhed man stadig fornemmer på trods af arrene,” siger fotograf Ken Hermann.

Se projektet under Copenhagen Photo Festival 2013
Fotoserien og dokumentarfilmen udstilles i Kødbyen i forbindelse med Copenhagen Photo Festival fra den 6. – 16. juni 2013.

Støt udstillingen – vi siger tak, mange tak og nejer i taknemmelighed for hvert et lille (og stort) bidrag

Fotos: Ken Hermann
Film: Tai Klan
Tekst: Suzette Frovin

Travel isn’t always pretty

Travel isn’t always pretty. It isn’t always comfortable. Sometimes it hurts, it even breaks your heart. But that’s okay. The journey changes you – it should change you. It leaves marks on your memory, on your consciousness, on your heart, and on your body. You take something with you. Hopefully, you leave something good behind.

Anthony Bourdain

Billede

Irrawady River – grænsen mellem Thailand og Burma, 2013. Foto: Suzette Frovin

Tigerbalsamen vender hjem

Efter næsten 100 år i eksil er det tid for den verdensberømte kamfersalve at finde vej tilbage til apotekerne i Burmas hovedstad, hvor den i sin tid blev udviklet

De fleste os kender det lille sekskantede glas med det gyldne skruelåg og den springende tiger på etiketten. Tigerbalsamen har gennem mere end 140 år givet lindring til muskelsmerter, insisterende myggestik, snigende hovedpine og forkølelser. Selv i 2013 er salven fast inventar i såvel professionelle sportsfolks husapoteker som i Lady Gagas garderobe.

Store forventninger til burmesisk marked

I dag forhandles tigerbalsamen af virksomheden Haw Par i Singapore, og sådan har det været siden 1926, men opskriften er faktisk udviklet af en kinesisk apoteker i slutningen af 1800-tallet i Burmas hovedstad, Rangoon. Allerede dengang tjente apotekeren og hans to sønner, der overtog produktionen efter hans død, rigtig gode penge på den lindrende balsam.

Tiger_Balm_Pack_01_ezg_1

At tigerbalsamen nu vender tilbage til sit hjemland, har derfor stor betydning for Haw Par. I første omgang er betydningen måske mest symbolsk, men Haw Pars direktør for sundhed, AK Han, har ifølge Financial Times store forventninger til, at de burmesiske forbrugere vil tage godt imod salven.

”Vi tror på, at Burma med tiden vil blive et ligeså stort marked som Vietnam – hvis ikke større. Vi sender ikke bare en prøveballon op. Vi satser stort i Burma, fordi vi tror på, at der faktisk er et købestærkt publikum i Burma, som vil være interesseret i at købe det originale produkt i stedet for de lokale kopisalver, der i dag findes på det burmesiske marked,” siger AK Han.

Samhandel mellem USA og Burma steget med 300%

Haw Par er ikke den eneste virksomhed, der har kastet sin kærlighed på Burma. Den stigende interesse fra virksomheder og investorer i Singapore har fået Singapore Airlines til at oprette direkte fly til Rangoon.

Samtidig er samhandelen mellem USA og Burma over kort tid steget med 300% fra godt 100 mio. dollars til 300 mio. dollars. Stigningen kommer efter Obama sidste sommer besluttede at hæve sanktionerne mod Burma. Amerikanske investorer og virksomheder har i første omgang øje på landsbrugs- og energisektoren.

Kilder: Financial Times / Mizzima

Lukket på grund af jul

Phew, så gik 2012 næsten. Nu er der kun jordens undergang, gavefest og nytårsbrag tilbage. Det har været et forrygende år, som jeg ser tilbage på med begejstring og glæde og en lille smule åndedrætsbesvær. Rimelig crazy og ret så sjovt.

Glædelig jul til jer alle – og god tur med UFO’en for de af jer, der nåede den inden alle vi andre gik op i røg.

Burma 2017

Biblioteket er…

Biblioteket erI løbet af 2012 har jeg besøgt 18 biblioteker på Sjælland (Hej DSB, du skylder en omgang).

Og siden jeg nu har et særlig blødt punkt for netop biblioteker, har det været en fantastisk opgave at samle gode historier fra store og små biblioteker i ind- og udkantsdanmark.

Biblioteket er og, tror jeg på, vil i stigende grad blive det kit, der binder lokalsamfundene sammen.

Biblioteket er 2

Det nye forsamlingshus. Kulturens høj- (og lav)borg. Det digitale Danmarks hjælpecentral. Det sted, hvor alle er velkomne, både dem, der kan selv, og dem der har brug for hjælp. Og så er det gratis – ja, ja, tænker du. Men for de nye generationer er det langt fra en selvfølge.

Jeg sir det bare. Biblioteket går en stor tid i møde. Og mit beskedne bidrag, som jeg har lavet for Roskilde Centralbibliotek, giver 18 bud på, hvad biblioteket er i 2012.

Her et bud fra bibliotekarer og bibliotekschefer på, hvad biblioteket er for en størrelse

Biblioteket er 3

Popstars for freedom and democracy

I foråret mødte jeg det burmesiske popband Me N Ma. Fem fantastiske unge kvinder, der drømmer om at leve af deres musik – og, og det er nok så vigtigt, at blive rollemodeller for en ny generation af burmesiske unge. Demokratiske reformer til med svedige dansetrin og masser af bling-bling.

Nu kan du se hele historien om de burmesiske popstjerne i dokumentaren Miss Nikki and The Tiger Girls. Filmen har premiere ved Amsterdam Film Festival i weekenden.